QR tracking
En anden fordel ved at benytte sig af QR koder på offline markedsføring er at man kan tracke brugernes adfærd meget præcist og herved måle om kampagnen har fungeret efter hensigten.
Brugen af QR koder vil eksplodere de kommende år og de er allerede ved at vinde indpas i de trykte medier. Man skal dog ikke bevistløst tilføje QR koder til alle sine kampagner. Man skal i stedet virkelig tænke over, hvordan man kan skabe merværdi for kunden ved hjælp af QR koderne - ellers har de ingen effekt.
Der er mange måder at benytte QR koder kreativt i sin markedsføring. Et spændende og anderledes eksempel var brugen af QR koder på Calvin Kleins billboards i New York i forbindelse med deres efterårskampagne. Da Calvin Kleins kontroversielle billboards ofte bliver mødt med anmodninger om censur, besluttede virksomheden at censurere sig selv (se billedet). QR-koden kan kun blive scannet af seere på gadeplan, men når det sker kan man se den ucensurerede kampagne i fuld længde og bevægelse. Du kan selv prøve ved at skanne billedet af billboardet med din smartphone.
Få en skræddersyet løsning til dine behov